Brugsvejledning

Elevens Digitale Kompetencehjul har til formål at styrke elevers digitale kompetencer gennem tilegnelse af ny tidssvarende viden, øget selvindsigt, kritisk stillingstagen og træning af praktiske færdigheder. Materialet er målrettet undervisning i 7.-10. klasse. Læringsmaterialet er ikke fagspecifikt, men kan med fordel afvikles i fagene dansk og samfundsfag, eller som led i et fritstående, tværfagligt forløb om digitalisering, sociale medier, samtidskultur eller elevernes trivsel.

Elevens Digitale Kompetencehjul er et online værktøj, der består af fire elementer:

1. 1

   En række spørgsmål, der afdækker elevens vurdering af egne evner inden for tolv digitale kompetencer

2. 2

   En visualisering af elevens personlige kompetenceprofil

3. 3

   Tre konkrete anbefalinger til kompetencer der bør trænes

4. 4

   Læringsmateriale i form af definition, eksempler og øvelser til hver af de tolv kompetencer

Med disse elementer kan underviseren sammensættes et hav af fleksible og dynamiske undervisningsforløb. Se eksempel på 4 forskellige undervisningsforløb.

Se introduktionsvideo om elevens digitale kompetencehjul

Sådan laver du et undervisningsforløb

1. Introduktion

Elevens Digitale Kompetencehjul fungerer optimalt som led i klasseundervisning. Forløbet er digitalt, og alle elever skal være udstyret med computer eller tablet med internetforbindelse for at kunne tilgå undervisningsmaterialet på elev.digitalekompetencer.dk. (Hjemmesiden er kompatibel med mobil, men en skærmstørrelse som iPad eller større anbefales.)

Forud for start kan underviseren med fordel præsentere Elevens Digitale Kompetencehjul i klassen med videoen øverst på siden, der forklarer, hvilke elementer værktøjet består af. Det anbefales, at underviseren bruger projektor eller smartboard til at vise Elevens Digitale Kompetencehjul undervejs i tilfælde af spørgsmål og til at hjælpe diskussion og øvelsesarbejde i gang.

2. Kortlægning

Når klassen er klar til at begynde, går eleverne i gang med at kortlægge deres individuelle digitale styrker og svagheder ved at trykke på den grønne startknap på forsiden. Mind gerne eleverne om at opgive korrekt mailadresse til slut i besvarelsen, så de kan tilgå deres personlige kortlægning på et senere tidspunkt igen.

Påregn ca. 15 minutter til elevernes kortlægning. De elever, som hurtigt er færdige, kan begynde at udforske deres resultat ved at navigere rundt i kompetencehjulet.

Materialet består af en del fagbegreber, som kan være svære for de yngre udskolingselever. Efter behov kan underviseren vælge at gennemgå de 36 spørgsmål i plenum ved højtlæsning, således at elever har mulighed for at stille opklarende spørgsmål, inden de angiver deres individuelle svar. Det giver dog den mest retvisende besvarelse, hvis eleverne får mulighed for at gennemlæse og besvare spørgsmålene på eget device, i deres eget tempo.

3. Dialog

Når alle elever har skabt deres personlige kompetencehjul, kan der i plenum samles op ved en gennemgang af de tolv kompetencer:

1. -

   Er det tydeligt for eleverne, hvad de enkelte kompetencer betyder? Hvis ikke, kan de trykke på kompetencesøjlerne og se en definition og en række eksempler på den digitale kompetence i praksis. Diskuter gerne de definitioner og eksempler, som der var tvivl eller uenighed om.

2. -

   Tal om, hvilke digitale kompetencer eleverne benytter oftest i egen hverdag og i skolen. Hvilke er særlig vigtige? Læreren kan eventuelt notere de tre vigtigste kompetencer på tavlen og klassen kan sammen knytte nogle nøgleord til hver.

3. -

   Hvilke digitale kompetencer er eleverne særligt stærke til? Hvilke kompetencer har de sværest ved? Stemmer disse opmærksomhedspunkter overens med et bestemt fagligt tema, klassen har arbejdet med i undervisningen?

4. Øvelser

Med udgangspunkt enten i klassens diskussion (punkt 3), de tre anbefalede kompetencer på resultatsiden eller et vilkårligt fagligt eller tematisk fokus som underviseren udvælger på forhånd, kan eleverne nu gå i dybden med de digitale kompetencer.

Ved at trykke på søjlerne i kompetencehjulet kan eleverne lære mere om den enkelte kompetence og gennemgå en ‘blomsterkrans’ af seks forskellige øvelser. Trykker eleven på én af de seks øvelser, åbner en ny boks op med forklarende øvelsestekst.

For de tolv kompetencer er der i alt 72 øvelser, inddelt i tre overordnede øvelsestyper: individuelt arbejde (), gruppearbejde () og klassearbejde (). Typen er vist med et lille ikon på hver øvelse. Enkelte øvelser har to ikoner, hvis det anbefales, at der samles op på enten gruppe- eller individuelt arbejde i klassen.

Øvelserne er ikke progressive og forudsætter derfor ikke en forudgående viden eller fast rækkefølge. Afhængigt af undervisningsforløbets udvalgte fokus og deltagersammensætning kan øvelser frit sammensættes på tværs af kompetencer og øvelsestyper.

5. Opsamlende arbejde

Arbejdet med digitale kompetencer rundes af i klassen ved at eleverne fremlægger produktioner og diskuterer problemstillinger fra øvelserne.

1. -

   Er eleverne blevet mere afklarede i forhold til deres digitale kompetenceniveau?

2. -

   Er de blevet opmærksomme på nye nuancer og problematikker?

Eleverne kan vælge at lave en ny kortlægning af deres digitale kompetencer for at synliggøre et muligt kompetenceløft. Men bemærk, at den enkelte kan have vurderet sine egne evner for højt indledningsvist, og at arbejdet med digitale kompetencer muligvis har gjort eleven mere opmærksom overfor nye aspekter. Dette kan resultere i, at den afsluttende kortlægning ikke viser et decideret kompetenceløft, da eleven nu er mere forsigtig i sin vurdering af egne evner. Det er derfor ikke et mål i sig selv for undervisningsmaterialet, at klassen ‘scorer højere’ efter et endt forløb. Ambitionen er derimod, at klassens elever er blevet mere opmærksomme, øvede og eftertænksomme i forhold til deres digitale kompetencer.